mandag den 4. maj 2015

Hvad ved jeg så - vidensmål for modulet


- Har teoretisk og praktisk viden om digitale teknologier, herunder digital teknologiudvikling 
- Har viden om digitale teknologiers anvendelsesmuligheder i undervisning og læring 
- Kan forstå og reflektere over teorier og metoder om digitale teknologier i undervisning og læring

Ovenstående vidensmål kan uddybes med følgende spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare:

Har teoretisk og praktisk viden om digitale teknologier, herunder digital teknologi udvikling
- Kan du sige noget om den generelle udvikling i samfundet og hvordan denne har påvirket skolesystemet, herunder undervisning og læring?
- Kan du sige noget om den generelle udvikling inden for teknologier og hvordan denne har påvirket skolesystemet, herunder undervisning og læring?
- Kan du sige noget generelt om, hvordan brug af digitale teknologier i undervisning og læring påvirker dit arbejde? Hvordan stemmer dette overens med de (få) undersøgelser af erhvervsskolelæreres brug af it/digitale teknologier i undervisningen?

Har viden om digitale teknologiers anvendelsesmuligheder i undervisning og læring
- Kan du sige noget generelt om digitale teknologiers anvendelsesmuligheder i undervisning og læring?
- Kan du sige noget om hvordan udviklingen fra web 1.0 til web 2.0 påvirker anvendelsesmulighederne?
- Kan du sige noget om de pædagogisk-didaktiske muligheder, der hævdes være ift. brug af web 2.0 teknologier?

Kan forstå og reflektere over teorier og metoder om digitale teknologier i undervisning og læring 
- Kan du sige noget generelt om hvilke pædagogisk-didaktiske teorier, der kan være hensigtsmæssige at anvende ift. brug af digital teknologi i undervisning og læring? Og hvorfor?
- Kan du sige noget generelt om hvilke pædagogisk-didaktiske metoder, der kan være hensigtsmæssige at anvende ift. brug af digital teknologi i undervisning og læring? Og hvorfor?
- Kan du sige noget om, hvilke didaktiske og/eller læringsmæssige fordele og ulemper, der kan være ved brug af digitale teknologier? Ift. forskellige didaktiske elementer (fx deltagerforudsætninger, arbejdsformer og evalueringsmuligheder)?

Har jeg så fået teoretisk og praktisk viden om digitale teknologier, herunder viden om digitale teknologiudvikling? - Ja, det vil jeg jo mene! Jeg underviser til dagligt i IT, hvor en del af undervisningen handler om IT's betydning for samfund, virksomhed og individ - så det er et godt stykke af vejen. Derudover er jeg vant til at bruge teknologien i min undervisning - både som middel og mål. Med den nye reform af vores uddannelser og strategien for den digitale erhvervsskole, kommer teknologien i endnu højere grad til at påvirke min hverdag - både i kraft af styrkede krav om digitalisering, men også fordi at vi i løbet af de kommende år,vil få elever, som i langt højere grad er vant til, at teknologien er en stor del af deres undervisning. Så der ligger en stor udfordring - både for mig, for mine kolleger og for ledelsen på min skole.

Har jeg så også fået viden om digitale teknologiers anvendelsesmuligheder i undervisning og læring? Ja, jeg har helt sikkert fået udvidet min horisont. Jeg har arbejdet mere med anvendelsen af quizzer i undervisningen, jeg har arbejdet med Thinklink, med digital evaluering via Meebook og Google Forms, med Facebook i undervisningen og med Flipped learning.

Det vigtigste, synes jeg, der er at sige om anvendelsen af digitale teknologier i undervisning er, at DET ALDRIG MÅ VÆRE TEKNOLOGIEN, DER SÆTTER DAGSORDNEN. Det skal være didaktikken/pædagogikken og læringsmålene, der sætter dagsordnen for undervisningen. Teknologien kan være med til at styrke eller transformere undervisningen - jvf. SAMR-modellen
SAMR-modellen giver mig, som underviser et udgangspunkt for fx at reflektere over og vurdere min anvendelse af læringsteknologi i min undervisning.


Fra laeringsteknologi.dk

Web2.0 er kendetegnet ved at være sociale værktøjer, som lægger op til en kollaborativ tilgang til anvendelsen i undervisningen. Dvs. at kommunikation og viden skabes i fællesskab - dermed reduceres opfattelsen af at der findes én sand viden og at jeg, som underviser, har hele den didaktiske opgave. Dette er udtryk for et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor eleverne lærer i de fællesskaber de indgår i, hvor læring er en social og skabende proces.

I løbet af modulet har jeg stiftet bekendtskab med et par modeller, som er relevante at tænke ind i planlægningen og evalueringen af min undervisning. En af modellerne er SAMR-modellen, som jeg har været omkring overfor. Derudover er der TPACK-modellen, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg "IT-didaktik og metarefleksion", samt modellen om de fire læreplansfunktioner, som jeg kort har været omkring i indlægget "Lærerens elevfrustrationer...". Begge modeller kan bruges i forbindelse med planlægningen af undervisningen, så jeg sikrer at jeg får gjort mig de rette overvejelser.

Det var lige hvad jeg havde for nu...men kan se at jeg lige skal have samlet lidt op på teori-delen....


2 kommentarer:

  1. Det vil også være en god ide at skabe referencer til den litteratur vi har læst. Fx siger samtlige vi har arbejdet med (Dohn, Gynter og Sørensen) meget om de ændrede elev-lærerroller som web 2.0 åbner op for, de taler om paradigmeskifte flere steder.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet