Dette PD-modul har fået mig til at tænke rigtig meget over min rolle som underviser - meget mere end jeg hidtil har gjort. Jeg har jo bare undervist, sådan som jeg synes virkede godt. Jeg kan selvfølgelig godt se at den måde jeg underviser på er forskellige fra de lærere jeg har haft i min skoletid og også forskellige fra mange af mine kolleger....men vi er jo også forskellige mennesker. Når jeg læser den teori, som er knyttet til dette modul bliver jeg opmærksom på, at vi måske kan tale om et paradigmeskifte i lærerrollen...
Et skifte fra læreren som instruktør og videnskilde/formidler til en mere bredspekteret og mangfoldig rolle, hvor læreren i højere grad er:
Dette skifte i lærerrollen falder egentlig meget naturligt for mig. Når jeg underviser - uanset om det er i dansk, IT, multimedie eller i et projekt har jeg ikke problemer med at eleverne kan mere end mig. Selvfølgelig har jeg ALTID min grundlæggende faglighed på plads, men idet jeg altid inddrager teknologien i min undervisning, møder jeg elever, som er meget dygtigere end mig.
Jeg sætter stor pris på at lære noget af mine elever og fremhæver det ofte. Jeg oplever, at mine elever synes det er sejt, at de kan lære mig noget - jeg har ALDRIG stødt på en elev, som synes, at jeg er uforberedt eller inkompetent, når vi i fællesskab har løst et problem, eller han har vist mig, hvordan problemet kan løses.
Som jeg skriver i mit indlæg d. 6. maj så er filmproduktion ofte en del af min undervisning - selvom jeg endnu ikke selv har fået produceret ret meget andet end hjemmevideoer... Men det gør ikke noget - i fællesskab finder vi ud af at løse de tekniske problemer, der evt. kommer. Men jeg er selvfølgelig garant for de faglige mål og indhold i undervisningen - også når mine elever laver film eller bruger andre digitale medier.
Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor dygtige nogle af eleverne er. Senest lavede 4 af mine elever en fantastisk film i forbindelse med en fremlæggelse. Opgaven tog udgangspunkt i en DR3 serie, som blev sendt i januar - Klædt af!. Eleverne så 1 afsnit af programmet og fik herefter til denne opgave:
Hvad
ville du gøre, hvis du - bogstavelig talt - blev frataget ALT?
Når jeg så kigger på hvad jeg egentlig gør i min hverdag og bruger teorien til at vurdere min anvendelse af teknologi i undervisningen og min egen roller som underviser, så kan jeg se, at jeg faktisk er godt igang med at tranformere min undervisning jvf. SAMR-modellen. Jeg kan se at jeg agerer i den nye lærerrolle, som Sørensen, Audon & Levinsen skitserer i bogen Skole 2.0. Jeg fungerer i højere grad som:
Men elevrollen har også ændret sig - som Karsten Gynther skriver, så er eleverne blevet didaktiske designere. Det stiller krav til mig som underviser - jeg skal være til stede, vejleder og stilladsiser eleverne - de skal hjælpes til at blive gode didaktiske designere, således at de valg de træffer, træffes kvalificeret.
Et skifte fra læreren som instruktør og videnskilde/formidler til en mere bredspekteret og mangfoldig rolle, hvor læreren i højere grad er:
- designer
- oplægsholder
- instruktør
- konsulent
- vejleder
- facilitator
- coach
- vidensressource
- animator
- moderator
- opdrager
- medlærer
- videnleder
- procesleder
- evaluator
Dette skifte i lærerrollen falder egentlig meget naturligt for mig. Når jeg underviser - uanset om det er i dansk, IT, multimedie eller i et projekt har jeg ikke problemer med at eleverne kan mere end mig. Selvfølgelig har jeg ALTID min grundlæggende faglighed på plads, men idet jeg altid inddrager teknologien i min undervisning, møder jeg elever, som er meget dygtigere end mig.
Jeg sætter stor pris på at lære noget af mine elever og fremhæver det ofte. Jeg oplever, at mine elever synes det er sejt, at de kan lære mig noget - jeg har ALDRIG stødt på en elev, som synes, at jeg er uforberedt eller inkompetent, når vi i fællesskab har løst et problem, eller han har vist mig, hvordan problemet kan løses.
Som jeg skriver i mit indlæg d. 6. maj så er filmproduktion ofte en del af min undervisning - selvom jeg endnu ikke selv har fået produceret ret meget andet end hjemmevideoer... Men det gør ikke noget - i fællesskab finder vi ud af at løse de tekniske problemer, der evt. kommer. Men jeg er selvfølgelig garant for de faglige mål og indhold i undervisningen - også når mine elever laver film eller bruger andre digitale medier.
Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor dygtige nogle af eleverne er. Senest lavede 4 af mine elever en fantastisk film i forbindelse med en fremlæggelse. Opgaven tog udgangspunkt i en DR3 serie, som blev sendt i januar - Klædt af!. Eleverne så 1 afsnit af programmet og fik herefter til denne opgave:
Hvad
ville du gøre, hvis du - bogstavelig talt - blev frataget ALT?
Forestil dig, at du intet havde – hvad ville så være vigtigt
i livet? Hvad ville du vælge først? Hvilke tanker ville du gøre dig? Over
livet, dine prioriteter, dine værdier, de mennesker og ting, som du omgiver dig
med? Ville du lære noget af det? Tror du dit liv ville være anderledes
bagefter? Er vores forbrugssamfund blevet for meget? Er vi for materialistiske?
Hvad har rent faktisk værdi?
OPGAVE
FREMLÆGGELSE
I GRUPPE: ovenstående spørgsmål er omdrejningspunktet for fremlæggelsen. Det skal være en KREATIV fremlæggelse – dvs.
I ikke bare skal lave en PowerPoint, men I skal udfordre jer selv og tænke ud
af boksen.
Eleverne lavede nogle fantastiske fremlæggelser og de var yderst kreative i deres valg af indhold og metode. Flere havde taget digitale medier i brug - der var både online Jeopardy quizzer, en Socrative quiz og flere havde lavet film. Én af de fremlæggelser der imponerede mig mest var 4 piger, som i løbet af 3 timer fik lavet en film, som både indholdsmæssigt og filmteknisk virkelig var god.
Deres kompetencer til at lave film er blevet udviklet gennem faget Multimedie, som min kollega og jeg har stablet på benene gennem de sidste 3 år på Handelsskolen. Målet med faget har været at lære vores elever om forskellige multimedier og deres anvendelse i virksomhedernes markedsføring - i dette indlæg er et eksempel på indholdet til et undervisningsforløb i faget.
Når jeg så kigger på hvad jeg egentlig gør i min hverdag og bruger teorien til at vurdere min anvendelse af teknologi i undervisningen og min egen roller som underviser, så kan jeg se, at jeg faktisk er godt igang med at tranformere min undervisning jvf. SAMR-modellen. Jeg kan se at jeg agerer i den nye lærerrolle, som Sørensen, Audon & Levinsen skitserer i bogen Skole 2.0. Jeg fungerer i højere grad som:
- designer af undervisningen, idet jeg skaber rammerne for elevernes egne læreprocesser
- oplægsholder, når jeg giver det et fagligt udgangspunkt for at bruge deres allerede erhvervede kompetencer
- vejleder, facilitator og coach, når jeg giver eleverne sparring, konstruktiv kritik - både virtuelt og F2F, samt åbner for uudnyttede evner i en skoledag, som ofte er mere klassisk røv-til-sæde
- medlærer, når jeg i fællesskab med eleverne lærer at bruge forskellige digitale værktøjer
- procesleder, når jeg styrer de mange igangværende forløb, som undervisningen byder på
- vidensressource og konsulent, når jeg hele tiden fastholder den faglige vinkel i undervisningen og elevernes produkter
- moderator og opdrager, da der stadig er behov for at sætte regler og rammer for undervisningen
Noget af en mundfuld, som i høj grad ligner det jeg lavede, som projektleder på komplekse IT-projekter i mit forrige job. Men ikke desto mindre gør det mit arbejde MEGET sjovere....
Men elevrollen har også ændret sig - som Karsten Gynther skriver, så er eleverne blevet didaktiske designere. Det stiller krav til mig som underviser - jeg skal være til stede, vejleder og stilladsiser eleverne - de skal hjælpes til at blive gode didaktiske designere, således at de valg de træffer, træffes kvalificeret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar