mandag den 4. maj 2015

Hvad kan jeg så - færdighedsmål for modulet

Nedenstående er de færdighedmål, som er gældende for modulet og de tilhørende uddybende spørgsmål...

Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålene og henvise til tidligere indlæg, som dokumentation for havd jeg har arbejdet med.

Kan anvende digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning på erhvervsuddannelser  
- Kan du sige noget generelt om, hvordan du helt konkret ville tage digitale teknologier i brug i din undervisning? Hvilke pædagogisk-didaktiske overvejelser ville du gøre dig?
- Kan du give eksempler på, hvordan du ville kunne bruge digitale teknologier i din undervisning ift. fx planlægning, gennemførelse og/eller evaluering?

Kan vælge og begrunde valg af digitale teknologier  
- Kan du sige noget om, hvordan du ville udvælge digitale teknologier til brug i din undervisning – hvad ville du vælge ud fra?
- Kan du sige noget om, hvordan du ville argumentere overfor dine elever (og dine kolleger) ift. inddragelse af digitale teknologier i undervisningen?

Kan formidle problemstillinger om digitale teknologier i en erhvervspædagogisk kontekst  
- Kan du sige noget om, hvordan du ville kunne fortælle din ledelse/dine kolleger om brugen af digitale teknologier i undervisningen – hvad ville du lægge vægt på ift. disse to grupper?

- Kan du sige noget om, hvilke konkrete pædagogiske-didaktiske problemstillinger, som du mener at brugen af digitale teknologier kan være med til at løse?

Generelt så har jeg brugt masse af digitale teknologier i min undervisning i gennem de sidste 2-3 år og mit sigte med modulet, har primært været at få koblet teorien og det didaktiske grundlag på det jeg allerede gør. 

Men i forbindelse med modulet har jeg arbejdet med Kahoot quizzer som et underholdende indslag i undervisningen. Jeg vil gerne bruge quizzer mere systematisk i undervisningen, men er ikke sikker på at det er Kahoot jeg vil bruge til denne systematiske del - her tilbyder Socrative et bedre quiz-grundlag, hvor den enkelte elev i ro og mag kan besvare spørgsmålene, uden at blive stresset af konkurrenceelementet. Det vil give et bedre billede af den enkelte elevs læring/viden.

Jeg har også arbejdet med Meebook og Google formular for at strukturere arbejdet med læringsmål og elevens individuelle læring i undervisningen - det er jeg meget optaget af og det knytter an til et FoU-projekt, om niveaudelt undervisning, som jeg har gang i på skolen. Brugen af disse to værktøjer hjælper mig til at strukturere min planlægning, gennemførelse og evaluering af min undervisning. Derudover hjælper det også eleverne med at overskue undervisningen og sætter fokus på deres egen læring.

Jeg har også kredset omkring Flipped learning i løbet af dette modul, men er ikke rigtig kommet i gang endnu... Jeg har skrevet om forskellen på flipped classroom og flipped learning, samt kommet med et udkast til en drejebog...Egentlig synes jeg, at jeg praktiserer flipped learning i min undervisning - jeg er nok bare ikke helt bevidst om det. Men jeg har endnu ikke begivet mig ud i at producere videoer endnu - jeg bruger bare de mange, der allerede ligger på nettet, fx er jeg ret pjattet med Anders Schunks videoer, som jeg ofte bruger i min danskundervisning.

Mit valg af teknologi til undervisningen kommer altid fra et didaktisk/pædagogisk udgangspunkt - jeg har tidligere skrevet: Men det er jo ikke bare IT - i hvert fald ikke "IT, for IT skyld". Det skal ALTID ligge noget bag - et ønske om at gøre noget bedre, anderledes, med større udbytte, på anden måde forandre eller skabe noget nyt, når man svarer "IT". Denne tilgang vil ALTID være styrende for min undervisning - selvfølgelig kan jeg godt tænke: aj, det er et sjovt program - kan det mon bruges i undervisningen. Men jeg planlægger altid min undervisning ud fra hvad eleverne skal lære og hvilken klasse det drejer sig om. Derefter kan jeg så tænke: kan jeg så bruge dette værktøj i fht. målgruppen og i fht. læringsmål?

Men strategien for den digitale erhvervsuddannelse og kravet om det 21.århundredes kompetencer stiller krav til mig og mine kolleger om at anvende digitale teknologier i vores undervisning og på den måde bidrage til at vores elever udvikler de rette kompetencer og digital dannelse. Så det må være argumenterne for at  inddrage digitale teknologier i undervisningen - udover at det kan motivere eleverne, skabe en god dynamik og et godt grundlag for kollaboration..

Struktur, overblik, motivation, evaluering, samarbejde, multimodalitet ville være nogle af de stikord, som jeg ville bruge, hvis jeg skulle fortælle mine kolleger eller ledelse om anvendelsen af teknologi i undervisningen. Disse stikord dækker både over den indholdsmæssige del af anvendelsen, men også over den didaktiske/pædagogiske begrundelse af at inddrage teknologi i undervisningen. Min (relative korte) erfaring med brug af Meebook på mit danskhold viser at eleverne får et bedre overblik over hvad de skal lave, da Meebook skaber en struktur og rammesætning for indholdet. Derudover giver brugen af Meebook og Google formular dem en bedre fornemmelse af hvad de skal lære og også hvad de faktisk har lært. Det giver også mig overblikket over elevernes læring og progression. 

Når jeg har brugt Kahoot eller andre quiz-værktøjer til at teste elevernes viden, oplever jeg et stort engagement fra elevernes side - specielt fra de konkurrencelystne. Altså kan disse værktøjer være med til at styrke motivationen og engagementet i undervisningen. Jeg har ofte brugt forskellige styringsværktøjer fx online time-bomb til at styre tiden i undervisningen eller online elevvælger - det bringer ofte lidt sjov ind i timerne, når bomben springer. Jeg har også  brugt lykkehjul eller Jeopardy til spørgmål eller opgaver kombineret med fysisk aktivitet. Det er altid er godt indslag og jeg ser ofte at det er andre type af elever, der motiveres til at svare på spørgsmålene, når der knyttes point til besvarelsen. Ofte er det eleverne selv, der laver spørgsmålene og sætter quizzen op.

Jeg bruger også rigtig meget at eleverne selv producerer film (egentlig lidt sjovt, når jeg ikke rigtig selv er kommet igang!!) i undervisningen. Her oplever jeg ofte at det er andre elever, som træder frem og får produceret gode film - her kan de kreative elever få lov til at udfolde sig på en anden måde. Så både Meebook, Kahoot mv. og filmproduktion, som jeg har beskrevet, er bud på hvilke didaktiske/pædagogiske problemstillinger, som jeg ser teknologien kan være med til at løse.
Derudover kan teknologien i et flipped learning-setup være med til at frigive min tid, så jeg kan bruge mine ressourcer, der hvor behovet er størst.

Nok om hvad jeg så kan nu...noget kan jeg helt sikkert og det er vist bare at fortsætte med at planlægge, gennemføre og evaluere min undervisning ved brug af digitale teknologier...

2 kommentarer:

  1. Når jeg læser dit indlæg ser jeg en overordnet linje: Du anvender ikt på en måde der fremmer lærerprocesserne hos den enkelte og i fællesskabet. Det er også en interessant pointe, at du lader eleverne arbejde med noget, du måske ikke helt selv føler, at du mestre, det understreger at lærerrollen er skiftet - vi lærer sammen med eleverne, jf. Skole 2.0, kap.9

    SvarSlet
  2. Når jeg læser dit indlæg ser jeg en overordnet linje: Du anvender ikt på en måde der fremmer lærerprocesserne hos den enkelte og i fællesskabet. Det er også en interessant pointe, at du lader eleverne arbejde med noget, du måske ikke helt selv føler, at du mestre, det understreger at lærerrollen er skiftet - vi lærer sammen med eleverne, jf. Skole 2.0, kap.9

    SvarSlet