Da jeg for efterhånden mange år siden valgte at læse IT, Kommunikation og Organisation på Århus Universitet var det udfra et ønske om at skabe en større sammenhæng mellem IT og organisationen. På det tidspunkt havde jeg arbejdet i IT-branchen i 5 år, og synes at uanset hvad man spurgte om, så var IT svaret. Jeg tænkte at der må der ligge mere i det svar end "bare" IT.
Da jeg så efterfølgende bevægende mig ind i underviserverdenen, så mødte jeg igen dette svar: "IT"
Men det er jo ikke bare IT - i hvert fald ikke "IT, for IT skyld". Det skal ALTID ligge noget bag - et ønske om at gøre noget bedre, anderledes, med større udbytte, på anden måde forandre eller skabe noget nyt, når man svarer "IT".
Den nye reform på erhvervsskoleområdet stiller krav om:
"øge udnyttelsen af
digitaliseringens muligheder i undervisningen med
det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og
opnå bedre ressourceudnyttelse" (Kilde: Strategi for den digitale erhvervsuddannelse)
Det stiller det krav til mig, som underviser, om at indtænke teknologien i min undervisning, i min forberedelse og i mit samarbejde med mine kolleger. Forudsætningen for at jeg kan arbejde målrettet med digitalisering er, at jeg opbygger og udvider min fagfaglige, didaktiske og teknologiske viden og formår at forene disse tre vidensområder.
TPACK-modellen kaster lys over disse tre vidensområder, som jeg må beherske og forene for at kunne integrere teknologi i undervisningen.
Kildehenvisning: http://tpack.org
På laeringsteknologi.dk bliver modellen oversat med Teknologisk, Pædagogisk og Fagfaglig Viden - TPFV. I centrum af modellen - TPFV - er de tre vidensområder forenet og spiller gensidigt sammen. Her er teknologien med til at iscenesætte læringsrummet, hvor eleverne bliver medproducenter, designere af deres egen læreproces.
Når man bevæger sig helt inde i hjertet af modellen inddrages teknologien ikke blot for at lære det samme på nye, anderledes og mere spændende måder (TFV og PFV), men for også for at kvalificere og udvikle elevens evne til at reflektere over hendes egen læreproces, samt til at løfte samarbejdet, videndelingen og kommunikationen fx i projekter og processer.
Men forudsætningen for, at teknologien for alvor kan integreres i klasselokalet og i undervisningen, uden der blot er tale om at sætte strøm til den undervisning, der allerede foregår er, at både lærere og elever udvikler en teknologiparathed, der giver overblik over hvilke teknologier der passer til det givne mål/problemstilling.
Altså påhviler der en stor udviklingsopgave, som skal ændre fokus fra at vi "bare" bruger Prezi istedet for PowerPoint, til istedet at udnytte de kollaborative, spil-baserede og procesorienterede muligheder, der ligger i mange web 2.0 værktøjer. Men et krav om en ændret tilgang til undervisning og lærerrollen - jeg har ikke længere eneret på planlægningen af undervisningen, eleverne skal være didaktiske med-designere. Det er nødvendigt, hvis de skal udvikle de kompetencer, der er nødvendige i det 21. århundrede.

Interessant med linket til Strategi for den digitale erhvervsuddannelse - hvor det bl.a. siges på side 7 at: "Meningsfuld brug af teknologi skal være praktiske løsninger på reelle, didaktiske problemstillinger." Hvor man i relation til dine tanker om eleverne, som didaktiske med-designere, stilles overfor paradigmeskiftet mellem lærerens rolle i et industrisamfund og et videnssamfund. Jf. fx "Skole 2.0" af Sørensen, Audon og Levinsen.
SvarSletPræcis - en transformation af underviserens rolle, nøjagtigt som jeg lige har beskrevet det i indlægget om "drejebog" i forhold til Flipped Learning
SvarSlet